Pasta i ovn
Vi laver tit denne lækre pasta ret. Pastaskruer i fad med flødesovs, kylling og bacon. What not to like. Nemt at lave og smager vidunderligt.
Ingredienser:
- 400 g pastaskruer
- 300 g kyllingebryst, skåret i tern
- 200 g bacon, skåret i tern
- 1 bundt forårsløg, hakket
- 3 fed hvidløg, hakket
- 1 dl hønsefond
- 1 spsk. æbleeddike
- 4 dl 19% fløde
- 1 spsk. oregano
- 1 spsk. baslikum
- Salt og friskkværnet peber efter smag
- Olivenolie til stegning
Fremgangsmåde:
- Kog pastaskruerne efter anvisning på pakken, men sørg for, at de er al dente, da de skal ind i ovnen senere.
- Hak hvidløg og forårsløg, og læg dem til side.
- Svits baconternene på en pande med lidt olivenolie, indtil de er næsten sprøde.
- Tilsæt kyllingeternene til panden og svits dem i et par minutter, indtil de har fået lidt farve.
- Hæld bacon og kylling op i et ildfast fad.
- Tilsæt hvidløg og forårsløg på panden, og hæld lidt æbleeddike over. Tilsæt hønsefond og fløde, og lad saucen simre i et par minutter under omrøring.
- Drys oregano og basilikum i saucen, og hæld den over bacon- og kyllingeblandingen i fadet.
- Tilsæt de kogte pastaskruer til fadet, og krydr med salt og friskkværnet peber. Rør forsigtigt rundt, så pastaen bliver fordelt i saucen.
- Bag din pasta i en forvarmet ovn på 200° C (varmluft) i 20 minutter, eller indtil retten er boblende og let gylden.
Serveringsforslag:
Server retten varm, evt. med et drys af friske krydderurter og et stykke brød ved siden af.